Hvad ville i tænke hvis i datede mig?

Jeg er en kvinde på 28 år der lever et normalt liv i København. Jeg har en god uddannelse, et godt job og min egen lejlighed på Østerbro. Jeg er en pæn normalvægtig kvinde med (hvis jeg selv skal sige det) god stil, fornuftige hobbyer, fantastisk omgangskreds og verdens bedste familie som jeg er meget tæt med.

Jeg har dog noget med mig i bagagen som gør mig vildt usikker ift. dating og det at skulle indgå i et forhold med en mand. Jeg har for en del år siden tabt mig 40 kilo hvilket har medført at jeg har haft en del løs hud. Jeg har rent kosmetisk fået lavet min mave og mine bryster.. men min bagdel den hænger og har en del løshud og ekstremt meget appelsinhud. Bagdels situationen gør mig simpelthen så usikker når jeg skal være nøgen sammen med en som jeg dater og er interesseret i. Jeg prøver virkelig på at sige til mig selv at hvis han er den rigtig så er han ligeglad og synes jeg er dejlig præcis som jeg er.. Men det er svært.. jeg fortæller aldrig mine dates om mit store vægttab da jeg egentlig ikke ønsker at se skal vide den del om mig som noget af det første og måske også fordi det med vægttabet egentlig ikke betyder så meget for mig længere. Jeg har holdt vægten de sidste 7 år og føler ikke længere at det er en del af min fortælling, selvom det er en del af min krops udseende.

Så kære brevkasse hvordan ville i have det med at date en kvinde som havde en del løs hud bag på som var både rynket og bulet? Ville det være et turn off? Ville i italesætte det? Hvad ville i tænke om det hvis hun fortalte at hun havde et stort vægttab bag sig?